lørdag den 17. januar 2009

Ting nr. 8 og 9 MP3 afspiller og netmusik


Min fine julegave - en ZEN MP3 afspilleren er i brug, og nu har jeg også fået downloaded musik fra netmusik på den. Derudover har jeg downloaded 2 lydbøger for første gang på min pcér - super godt. Nu skal jeg bare have dem overført til MP3éren tillige med en afstresnings cd med Niels Eje, som jeg fik i julegave. Håber det klares her i week-enden.

I starten tog det lidt tid at finde rundt i MP3éren, men nu går det fint. Jeg måtte ad kringlede veje for at få downloadningen til at virke (sikkert fordi tålmodigheden ikke lige var der, og manualen var for lang). Jeg er vant til min Ipod, og denne ZEN fungerer lidt anderledes, så det skal jeg vænne mig til.

Jeg har med hjælp fra Ellen fundet flere radiokanaler på MPéren, og disse kanaler er gode at have ved hånden eller rettere i ørene, når der er kaffekomsammen for 17 pensionister i køkkenet hver anden onsdag.
Hos mine naboer Elisabeth og Annette er ørepropperne også i indimellem, og når der rigtig går
"rytmeboks" i den, sidder de og vipper på stolene og mimer. Det er da hyggeligt. :)

Ting nr. 7 Google talks

Så er jeg tilbage på min egen blog igen, og det er imellemtiden blevet 2009. Tiden har været lidt knap de sidste 3 uger, men nu må jeg på igen, og melde ind med, hvor langt jeg er i mine 23 ting, Ting nr. 7 Google talks er afprøvet
sammen med Ellen og Uffe, og det fungerede fint.
Lad os se, om det er noget vi vil benytte i fremtiden kollegerne imellem.