tirsdag den 17. marts 2009

Ting nr.16 Facebook


Så er jeg også med .... i hvertfald for en stund.
Jeg ved ikke, om jeg har tid til at sidde og holde øje med og kommentere
nære og perifere venners gøren og laden, ... vi får se.

Flere gamle venner har allerede meldt sig med venneanmodninger, og de må have
siddet på lur og ventet på mig, for de var der lige med det samme. Jeg har søgt gamle
skolekammerater og fundet et par stykker - de ser godt nok lidt halv gamle ud, og er
det mon dem jeg tror det er. Måske vover jeg pelsen en dag og skriver til dem.

tirsdag den 3. marts 2009

Ting nr. 13,14 og 15 Library thing, you tube og Bibstream

Jeg er stadig en smule bagud med at melde tilbage om mine erfaringer med alle de her ny modens ting, hvilket bl.a. skyldes, at jeg har været en tur i sneen i Østrig

hvor der var dejligt meget sne. Jeg kom hjem med alle lemmer i behold, og kan derfor nu berette om mine erfaringer med

Library thing - hvor det var nemt at blive oprettet og manøvre rundt. Jeg synes dog det er lidt af en tidsrøver, og min tålmodighed er vist for lille her, men det har været sjovt at prøve.

You Tube - har jeg været bruger af længe. Da jeg oprettede min blog, lagde jeg you tube videoen "frokost med mor" ind, og det var nemt. Siden da har jeg lagt yderligere en you tube ind, "bogens forunderlige verden", og jeg holder øje med flere gode. You tube som sådan synes uendelig stor, og der er godt og skidt på sitet i en stor blanding - heldigvis kan man da selv være smagsdommer.

Bibstream - blev jeg oprettet på for længe siden, men har ikke brugt det særligt meget det sidste års tid. Nu kan det så være lige meget, iog med at siden er lukket. Der er så mange andre filmsider jeg kan kigge på, så jeg tror ikke, at jeg kommer til at savne Bibstream.

Ude i horisonten lurer Facebook, og imorgen tager jeg mod til mig og bliver oprettet.